www.hald-nielsen.dk© 2010• Privacy Policy • Terms of Use

 

 

 

 

 

 

Vi har haft mange både gennem tiden.

 

 

Det startede helt tilbage da jeg var dreng og vi boede ved susåen. Her roede jeg rundt i en skydepram (og en del på diverse sivøer). Jeg sejlede Pirat jolle da vi fik sådan en i familien. Jeg sejlede i de småbåde der var landgangsbåde til min fars større både. Jeg fik min kærlighed til sejle sejlbåd da jeg sejlede spæghugger mange mange timer i min højskole tid. Forstanderen var Bøjsen Møller senior - sønnerne Jakob og Jørgen vandt guld og bronze i sommer ol i 1984 - så han vidste en del om at sejle.

 

Da jeg blev 21 år købte jeg min første båd. En wesling. Den var en 17 fods norsk speedbåd med en 65 HK 3 cyl påhængsmotor fra 1971. Den havde vandtunnel og en trailer af særdeles tvivlsom kvalitet. En vandtunnel har den egenskab at der fyldes vand i den når man sejler deplacement fart - vandet ryger så ud når man planer. Det sætter store krav til maskin kraften.

 

I 1992 købte jeg så en Coronet 21 explorer II. Vi havde nogle superferier i den. Båden lå i Karrebæksminde hvilket gjorde både smålandsfarvandet og det sydfynske tilgængelige.

 

I denne periode havde jeg også adgang til sejlbåde hvorfor der var en hel del aftensejladser på Øresund. Det var priviligeret at kunne sejle både sejlbåd og motorbåd. Jeg holder faktisk lige meget af begge dele - en motorbåd har sine forcer og en sejlbåd sine. 

 

Coronetten blev solgt da vi fik børn. Tiden var herefter med andre prioriteter og vi flyttede fra Østerbro til Gilleleje.

 

Den næste båd var en Rügen jolle - noget skulle jeg jo have at sejle rundt i  - men den blev først købt i 2000. Og solgt igen 2 år senere.

 

I 2002 købte vi en Fjord 27 Cruiser fra 1972 - med en ligeså gammel Ford 120 HK Diesel (7,2 ltr..). Den var vores første båd vi havde egentlige familieferier i.

Vi lagde en ny diesel i - en FNM Marine diesel på 155 HK. Det var næsten halv pris af en tilsvarende Volvo Penta (92000 kr istedet for 150000 kr).

 

I 2006 købte vi en Polar 820 Express fra 1990 - denne gang i Tyskland (Mosel) - den havde kun sejlet på Mosel og Rhinen. Superb båd. Vi havde nogle super ferier i den.

 

I 2009 købte vi så vores nuværende båd - en Joda 310 Express fra 1996 - motor og drev var fra 2006.

 

 

 

Wesling

Coronet